Kennel Lots Of Spots
Opdræt af dalmatinerhunde til udstilling og til familiehunde
tithvid

White Chocolat Von Shinbashi - kaldet Gilbert

Chinese Crested hanhund født 20/1-2008

Gilbert var simpelthen en "må ha" !

Jeg havde igennem flere år kigget, ønsket og tjekket denne race ud. Og pludselig en dag - i et øjebliks svaghed - ringede jeg til en tysk opdrætter for at høre mere. Og hun stod lige med et kuld hvalpe, hvor der var 2 hanner tilbage. Og da der ikke er langt fra tanke til handling, så flyttede Gilbert selvfølgelig til Danmark.

Han er faldet perfekt ind sammen med dalmatinerne. Hans bedste kammerat er dog næsten katten Miss Daisy, som han leger og tumler meget med.

Gilbert er skruphysterisk, som kun små hunde kan være det, og han er vores egen lille politibetjent. Han gør højlydt, hver gang nogen tillader sig at gå på HANS fortov.

Han er samtidig meget kærlig og hans største lykke er at ligge tæt rullet ind til store Boris eller ligge på skødet.

Han kan een eneste hundekunst: Når han sidder på skødet og man siger "Gilbert putte", så lægger han straks sit hoved ind til en og putter. Så er man altså solgt.