

Titania er en brunplettet dalmatinertæve født 2/2-2006 ud af vores "gæstekuld".
Titania har været lidt af en mundfuld som unghund, da hun er en meget glad og livlig hund, der har været fuld af energi og spilopper. Det er dog heldigvis aftaget, nu hvor hun er blevet voksen. Hun er utrolig kærlig og elsker at ligge på skødet og blive nusset.
Titania blev i maj 2009 mor til 3 hvalpe. En opgave hun klarede med bravour.
Titania har gang i en ganske fin udstillingskarriere. Hun er International, Dansk, Svensk og Tysk Champion, Tysk Klubchampion, Hollandsk Juniorchampion, Amsterdam Vinder og Berlin Sieger.
Hun går også til agility. Og her kommer dalmatineren rigtig til sin ret. Det er jo en adræt og hurtig hund. Og Titania, som elsker fart og at bruge sine kræfter, har rigtig fundet noget hun bare elsker her. Vi er dog stadig lidt for hurtige og for upræcise til at turde stille op i officielle konkurrencer.
Nu er både udstillingskarrieren og agilityen stillet på standby. Titania fik nemlig hele 10 hvalpe i julen 2010 (se under Hvalpe), så hun har nok at se til.